Web Critique

Bloggen

Abonnér på Bloggen

rssfeedtwitterfacebook

Hvem blogger?

morten vium

Det er såmen den skumle bagmand bag Web Critique: Morten Vium, som blogger lidt ind i mellem.

Der blogges om Webdesign, Brugervenlighed og andre ting som kan komme til gavn for e-købmænd og andre som interessere sig for E-business

Morten har efterhånden arbejdet en del år med webdesign som freelancer.

Se Morten Viums profilMorten Vium på Twitter

Nyeste indlæg

Er du Webshopejer?

Få hjælp til at optimere din shop!

På Web Critique får du værdifuld feedback på din hjemmeside.

Tilmeld min hjemmeside

Guide: Brug Twitter til at blive klogere på Online Markedsføring

Du har nok hørt om Twitter, men du kender måske ingen der bruger det, og hvad kan det egentlig som Facebook ikke kan?

Hvorfor skal jeg bruge tid på Twitter?

I Danmark er Twitter ikke særlig stort, så det er nok de færreste, der for alvor kan få noget ud af det. MEN! Hvis du arbejder med en eller anden afskygning af Online markedsføring, så kommer du ikke udenom Twitter!

E-handel, webdesign, social media, søgemaskineoptimering, webanalyse, online annoncering; Et lille udsnit af emner som der i høj grad bliver snakket om på Twitter, og hvis du ikke er med, går du glip af en masse værdifuld information og et uvurderligt netværk!

Twitter har slet ikke den samme mængde features som Facebook, og det er også irrelevant, for det er ikke platformen, som er interessant, men de mennesker som deltager.

Interesserer du dig for online markedsføring, så se at få dig en bruger og kom i gang, men pas på: Du bliver afhængig!

Kom godt i gang

Kort sagt:

  1. Byg din profil
  2. Giv værdi fra dig
  3. Find folk at følge
  4. Deltag

Start med at føje noget information til din profil

Du bør læse Ib Potters super gode indlæg om hvordan du kommer i gang:
Twitter Guide – kort vejledning til Twitter

Twitter handler i høj grad om at dele viden, og som det er med så meget andet, få du give lidt fra dig, inden du kan høste frugterne.

Derfor er det en god idé at starte med at lave et par tweets (de beskeder som folk sender på Twitter), som du tror, kunne have værdi for andre.

Det kunne fx være et link til et godt blogindlæg, du har læst eller måske selv skrevet. Det kunne også være et godt tip.
Tweets som "Så kom jeg på Twitter" er der ingen, der kan bruge til noget.

Følg de rigtige

Hvis du interesserer dig for online markedsføring (hvorfor læser du ellers med her?) kan jeg anbefale at du starter med at kigge på Web Critiques Twitterprofil.

Her har jeg håndplukket nogle af de dygtigste og mest gavmilde personligheder på Twitter inden for online markedsføring. Kig på hvem Web Critique følger - det er et rigtig godt udgangspunkt!

Når du er begyndt at følge dem, du synes er interessante, så hold lidt øje med hvordan dialogen foregår og lær tonen at kende

Tip: Hold øje med hvem dem du følger snakker med. Måske burde du også følge dem?

Deltag!

Du skal selvfølgelig ikke storme ind og bede om hjælp og gode råd. Det ville svare til at brase ind til en fest, hvor du ikke kender nogen, og bede folk om bajere.

Fokusér i stedet på, hvor du kan hjælpe. Byd fx ind med svar, hvis nogen stiller spørgsmål eller Retweet folks beskeder.

At Retweete betyder at sende et tweet videre til alle, som følger dig, og det er en af de funktioner, som er med til at gøre Twitter til et rigtigt powertool!

Senere når du har opnået street credit og goodwill, kan du begynde at bede om bajere :)

Få et overblik!

Jeg kan kraftigt anbefale at downloade en Twitter-klient, så du ikke skal forbi twitter.com for at holde øje med din Twitter-strøm. Jeg bruger selv Tweetdeck, som er gratis og kan hentes her: http://www.tweetdeck.com/

Twitter.com er langsom og besværlig, og Tweetdeck gør det nemt at overskue strømmen.

Forstå hvad folk skriver

"Det lyder altsammen meget godt, men hvad fanden betyder det når GrosenFriis skriver:"

LOL RT @codenerd: Positive reinforcement? http://cnrd.dk/g6Llfq #dilbert #motivation

Det har Torben Tronborg Beck forklaret i sit blogindlæg:
Hvordan kommer du i gang med Twitter?

Fortvivl ikke over beskedernes lettere tekniske udtryk. Du lærer det hurtigt og finder ud af, hvor smart det er!

Bruger du Twitter?

Jeg kunne egentlig rigtig godt tænke mig, hvis et par garvede Twitter-brugere ville dele deres Twitter-erfaringer.

Målet er at få flere folk på Twitter, og jeg er sikker på, at der sidder nogle og læser med, som har haft en del gode oplevelser med Twitter. Vil du dele med gruppen?

Tags: Social media 

Sådan får du værdifuld feedback på din hjemmeside

Jeg har lavet en lille video, som viser hvor let du kan tilmelde din hjemmeside på Web Critique.

Se den i HD og fuld skærm og opret dig før din konkurrent :)

Tags: Feedback Social media 

næste side

mail Kontakt twitter Følg Web Critique på Twitter facebook Facebook Page
twitterknap